onsdag den 7. november 2012
Ud og lege med de seje!
I dag har vi været i Georgs vugge som er en vuggestue i Hillerød. Vi var nede og afprøve vores produkt, Ludvigs Legekuffert, og den blev taget rigtig godt imod. Bagefter gik vi ud og snakkede med en af pædagogerne om, hvordan hun syntes det var gået. Hun syntes generelt at det var gået godt og børnene tog godt imod det, men hun nævnte at bold legen, måske skulle gøres lidt anderledes. Hun nævnte dog at man ofte oplever at de lege man præsenterer første gang ikke altid går som man forventede, men at man så kan evaluere bagefter og aftale at man skal prøve det på en anden måde næste gang. Pædagogerne i institutionen havde valgt de mest "robuste" børn, som var alle omkring 2 år. Vi hørte om en af børnene, som var kommet tilbage på hendes stue, hvor hun med begejstret krop bevægelser, ville vise de voksne og de andre børn hvad hun havde oplevet.
Vi vil gerne starte med at forklare leg for leg, hvordan de foregår, hvordan det er gået og hvordan de hver i sær motiverer børnene.
LEGENE:
Grøn, rød, STOP: I æsken ligger en grøn og en rød prik. Legen går ud på at en pædagog viser den grønne prik og siger fx. "klap", og så skal børnene klappe. Når den røde vises råber pædagogerne "stop", og alle skal stå helt stille.
Da vi legede den med børnene var de rigtig gode til at fokusere på os der styrede legen og de gjorde hvad vi sagde. Legen udfordrer børnene til at afprøve deres egne motoriske evner, efter valg af øvelser pædagogerne siger de skal gøre. Det er også et godt redskab for pædagogerne i og med at øvelsen er voksenstyret, og det giver pædagogerne en mulighed for at bestemme, hvilke motorikse evner børnene skal have styrket. Her styrkes børnenes grovmotorik, men man kan viderudvikle den til at styrke børnenes finmotorik hvor man laver nogle ansigtsøvelser.
Stop, stop, stoppested: I æsken ligger der en lille, rød bus. Her synger pædagogerne en sang med børnene som hedder det samme som selve legen. Når sangen er færdig, spørger pædagogen hvad man kan se når man står og venter på bussen. Og så kan børnene svare fx "vi ser en ko", og så skal alle lege køer og evt. sige som en ko. Og sådan kan man blive ved med at finde på ting. Legen foregik med stor aktivitet fra børnenes side og de var rigtig gode til at stå stille. Børnene får udviklet deres morotiske bevægelser ved at skulle ned og kravle, hoppe som en frø fx, eller bare efterligne forskellige ting og det som pædagogerne gør. Derudover får de brugt og udviklet deres kreative tankegang ved at skulle finde på ting man kan se. Her styrkes både grov- og finmotorik.
Tunnelbold: I æsken har vi lagt en lille bitte fodbold. Børnene bliver stillet i en række og her skal de stå med spredte ben. Den forreste i køen skal så trille bolden ned gennem tunnelen, og den bagerste tager bolden og løber op foran i køen og triller bolden ned igen. Og sådan bliver det ved. Børnene kunne godt finde ud af at stå på en række, men det var lidt svært at give dem en kommando, som at sprede ben, da de ikke helt vidste hvad det indebar. Så vi skulle lige vise dem hvordan de skulle spredes deres ben. Da de skulle trille med bolden, var der en del der bare kastede bolden ned i gulvet eller mod andre. Nogle var dog meget gode til at trille den lige igennem. Denne leg stimulerer børnenes øje-håndkordination, og styrker deres koncentration og balance.
Katten efter musen: I æsken ligger en legetøjsmus og en hjemmelavet sok kat. Børn og pædagoger sidder i en rundkreds med ben og fødder ind mod midten. Fødderne er musene og "musene" kan lade som om at de spiser ost, pølse eller andet. Når de spiser "maden" skal de bevæge fødderne op og ned og prøve at gøre det med tæerne også. På et tidspunkt er der en der siger "nu kommer katten" og så skal alle trække fødderne til sig inden katten kommer og "spiser" de små mus. Børnene var gode til at indleve sig i legen og en af pigerne råbte "nu kommer katten". Og de var rigtig gode til at ryste med fødderne som mus. Denne leg er både god til finmotorik, når de skal ryste fødderne og grovmotorik, når de skal trække fødderne hurtigt ind til sig.
Tovleg: I æsken ligger et rødt sjippetov. Rebet kan bruges til mange ting, men i dag lagde vi det ned på gulvet og børnene skulle stå på det og hoppe "ned" fra det. Derefter skulle de hoppe over tovet og så skulle de tage tovet op med hænderne og tage tovet over hovedet. Til sidst skulle de kravle under tovet eller møver sig under. De tog rigtig godt imod legen og var meget engagerede og entuastriske. Det var faktisk den leg der var mest vellykket. Ligesom et par ad de andre lege styrker de deres balance og deres grovmotorik ved at skulle stå stille på tovet, hoppe, krybe, kravle m.m.
Knappelegen: I æsken ligger der knapper på snore. Man holder i snoren i hver sin ende, og man kan vælge om man vil vænne snoren lodret og se knappen køre fra den ene ende til den ene, svinge snoren rundt så knappen snurre rundt, eller man kan hive i snoren fra hver ende og få knappen til at rulle rundt. Vi nåede desværre ikke at afprøve den på børnene, så vi ved ikke om den ville lykkes eller ej. Denne leg ville have styrket deres øje-håndkordination.
Alt i alt, var det en succesoplevelse.
Litteratur vi har brugt:
K. Jørgensen, Sofie og Thomsen, Louise. "Styrk dit barns motorik 1-3 år", Dafolo, 2011.
s. 9-10
Holm, Kim. "Sæt fart på dit barns udvikling", Forlaget Algarve. 2002
s. 17
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Godt med beskrivelserne af aktiviteterne. Hvilke læringsteorier kan I bruge på de konkrete aktiviteter? Hvilke læringsmæssige overvejleser ligger bag?
SvarSlet